Lowlands Denmark

Sad Eyed Lady Sour

SAD EYED LADY SOUR

  • 3,5 cl Sad Eyed Lady (Lowlands)
  • 4,5 cl friskpresset appelsinsaft
  • 2 cl friskpresset citronsaft
  • 2,5 cl sukkersirup
  • 1 æggehvide

Alle ingredienser “tørshakes” kraftigt. Herefter tilsættes isterninger og der shakes igen.

Hældes i et Dry Martini glas og garneres evt. med tørret appelsin og andet fryd for øjet.

dalgona cold brew colombia

Den sydkoreanske Dalgona går sin sejrsgang i alle verdensdele. Denne version er med lidt ekstra vitaminer fra vores kaffelikør.

Til 2 cocktails:

  • 3 spsk. instant coffee
  • 2 spsk. sukker
  • 2 spsk. kogende vand
  • 2 spsk. cold brew colombia (Lowlands)
  • Mælk
  • Isterninger

Alle ingredienser undtagen mælk og isterninger piskes grundigt med elpisker til en cremet konsistens.

Isterninger og mælk hældes 2/3 op i glas. Tilføj et par sjatter cold brew colombia eller 3 – eller 4.

Tilføj kaffecremen og nyd synet inden du rører sammen med en ske.

White Russian Dessert Cocktail

White Russian har vel udviklet sig til en klassiker. I denne udgave har vi udvidet den til en dessertcocktail. Men pas på, det er ikke til at stoppe når du først får begyndt…

  • 6 cl cold brew colombia kaffelikør
  • 6 cl sødemælk (og nej, skummetmælk er ikke ok..)
  • Flødeskum

Fyld et glas med isterninger og tilsæt kaffelikøren. Tilføj sødmælk og top med flødeskum (i rigelige mængder).

Drys evt. lidt usødet kakaopulver på toppen og sæt et vaffelrør med chokolade i glasset.

Læs mere om cold brew colombia her: https://lowlands.dk/webshop/cold-brew-colombia

Gin Old Fashioned

Old Fashioned er oprindeligt baseret på whisky. Og dog – første gang den er set som opskrift er i Jerry Thomas ”How to mix Drinks or the Bon-Vivants Companion” helt tilbage fra 1862. Her går den under navnet ”Old Fashioned Holland Gin Cocktail”. Altså med Gin som grundspiritus.

Du får vores version her:

  • 6 cl Aurora Oak (Lowlands)
  • Sukkerknald
  • 3 dash Angostura Bitters
  • evt. appelsinskal til pynt

Læg sukkerknalden i bunden af et glas.

Sprøjt 3 dash bitter over sukkeret.

Mos indtil det har nået en cremet konsistens (hjælp evt. til med en enkelt dråbe vand).

Tilføj halvdelen af ginnen og rør sammen indtil sukkeret er helt opløst.

Fyld glasset op med is og top med det sidste gin.

Rør rundt og tilføj appelsinskal. Lime går også som på foto, men appelsin er klassikeren.

Gin Gimlet

En frisk og syrlig Cocktail lige til terrassen i solen (eller til enhver anden lejlighed)

  • 6 cl Aurora Gin (Lowlands)
  • 2 cl sukkersirup
  • 1,5 cl friskpresset lime

Shakes med isterninger og hældes i et iskoldt martiniglas.

Garneres med en skive lime.

Bloody Sherry

Den originale Bloody Mary er opfundet på den legendariske Harry´s New York Bar i Paris af bartenderen Fernand Petiot i 1921. Denne version er baseret på vores Lost and Found med en tilføjelse af Sherry.

  • 5 cl Lost and Found (Lowlands)
  • 0,75 cl Sherry
  • 1 cl citron
  • 8 cl tomatjuice
  • et par dråber tabasco (efter temperement)
  • et par dråber worchestershiresauce (efter temperement)
  • Salt
  • Peber
  • 2 dash Selleri bitter (ok da, så brug lidt sellerisalt hvis du ikke lige har den)

Vend uden at shake og hæld på et Highball glas med salt/peber rim på kanten.

Garnish med cherrytomater og selleristang.

Forbidden Colada

Den originale Piña Colada er en sød drink bestående af lys rom, ananasjuice og kokosmælk. Piña Colada er kendt som den officielle drink i Puerto Rico.  Forbidden Colada er baseret på The Forbidden og har fået lidt ekstra forkælelse…
  • 3,5 cl The Forbidden (Lowlands)
  • 3,5 cl fed kokosmælk (min. 15%)
  • 1 cl Lime
  • 1 solid kugle vaniljeis i god kvalitet
  • 10 cl god ananasjuice

Alle ingredienser blendes og hældes på glas.

Garnish med ananasskive og evt. kokosflager og ananasblade

Lowlands Negroni

Den originale Negroni så dagens lys helt tilbage i 1919 hvor Grev Camillo Negroni bad om at få en Americano Cocktail peppet op ved at udskifte mineralvand med Gin. Der findes i dag mange forskellige versioner af Negroni hvor ginen er udskiftet med Vodka, Whisky eller mousserende vin. Dette er vores helt egen version med The Forbidden.
  • 3 cl The Forbidden (Lowlands)
  • 3 cl Campari
  • 3 cl sød Vermouth

Ingredienserne blandes og serveres i et Lowball glas fyld med isterninger.

Garneres med en strimmel appelsinskal.

Neighbours

Krydret sødme med friskhed fra Ginger Beer

  • 2,25 cl Stauning Rye – Rum Cask finish (eller anden tilsvarende whisky med en snert af sødme)
  • 1,75 cl Burning Orange (Lowlands)
  • 3 cl hyldeblomstsirup med mynte*
  • 1,5 cl friskpresset citronsaft
  • 1 cl brombærsirup
  • Ginger beer

Alle ingredienser undtagen Ginger Beer shakes med isterninger. Hældes i et glas og toppes med Ginger Beer. Garneres evt. med rosenblad, brombær og et lille stykke frisk ingefær.

* 5 dl. hyldeblomstsaft (f.eks. Rynkeby) koges op med et bundt friske mynteblade. Sies efter afkøling og opbevares koldt.

Sparkles

Skarp og frugtig boblecocktail. Perfekt som velkomstdrink.

  • 3 cl The Forbidden (Lowlands)
  • 1 cl hindbærbalsamico
  • 1 cl sukkersirup*
  • Champagne (eller anden mousserende)

Kold snaps, hindbærbalsamico og sukkersirup blandes og hældes i et afkølet champagneglas.

Toppes med champagne.

* 100 g sukker koges i en deciliter vand indtil sukkeret er opløst. Afkøles og opbevares koldt.


Menu

Info

Konto

Følg os

Nyhedsbrev


© Lowlands Denmark ApS.
CVR: 38859692

Email: info@lowlands.dk
Tlf. 93 80 33 24

Se kontrolrapport
Kurv
Din kurv er tom.

Det ser ud til, at du ikke har valgt endnu.